Bedre opgaver: Valg af emne

Dette er første indlæg i en serie, der skal hjælpe dig med at skrive en bedre opgave. Serien er primært lavet som en hjælp til studerende, der skal skrive deres bachelorprojekt eller speciale på inden for social- og humanvidenskaberne samt jura. Men hvis du kommer fra et andet fag – eller måske stadig går i gymnasiet og sidder med din første større opgave – er der stadig masser af gode tips og tricks at hente.

Formålet med serien er dels at hjælpe dig igennem opgaveskrivningen med praktiske råd og dels at belyse for dig, hvor de typiske faldgruber ligger.

***

Når jeg går til en opgave, tænker jeg på det som en proces opdelt i fem faser – en slags flow chart, hvor der på hvert niveau er en genvej, som gør min opgaveskrivning nemmere og en omvej, der gør den mere vanskelig.

Min flow chart starter med emnet for opgaven.

Det første du skal, når du skal igang med at skrive en opgave, er typisk at vælge et emne. Dette er (måske) det vigtigste øjeblik i din opgave. Det er her, du kan vælge, hvor vanskelig resten af processen skal være.

Helt overordnet kan man sige, at dit emne skal ligge inden for faget, og det skal gøre det muligt for dig at demonstrere, at du behersker fagets metode og terminologi.

Sagt på menneskesprog skal du vælge et emne, der ligger inden for det område, du studerer, og du skal kunne studere emnet ved brug af de analytiske værktøjer, du har lært i løbet af dit studie.

Det råd man oftest hører, er at du skal vælge et emne, der interesserer dig. Det råd er sådan det udmærket, men jeg vil mene, at det ikke er afgørende for, om du får en god opgaveproces eller ej.

Langt de fleste emner er interessante, når man først graver ned i dem. Langt de fleste områder af verden overrasker, når man først begynder at stille den de rette spørgsmål.

I stedet er mit bedste råd: Hold dig til dét, du kender til.

Betyder det, at du skal skrive en opgave, du har skrevet før? For alt i verden nej! Det kan få dig smidt ud af din uddannelse, så lad være med det!

Det betyder heller ikke, at du nødvendigvis skal skrive om et emne, du før har beskæftiget dig med. Også det er der ofte regler imod. Og det er fint nok.

Når jeg siger, at du skal holde dig til dét, du kender, skal det forstås sådan, at du ikke må stille dig en opgave, du ikke på forhånd ved, hvordan du skal løse.

Når du vælger dit emne, er det afgørende, at du på forhånd kender den metode, du skal bruge for at skrive din opgave.

Jeg siger det lige igen:

Når du vælger dit emne, er det afgørende, at du på forhånd kender den metode, du skal bruge for at skrive din opgave.

Det betyder, at når du pitcher ideer for dig selv, skal du hele tiden holde dem op mod spørgsmålet: Ved jeg, hvordan man løser denne opgave? Og har jeg arbejdet på den måde før?

Hvis svaret er nej, er du allerede på omvejen i din opgaveproces.

Og hvorfor det? Fordi hvis du først skal til at finde ud af at beherske din metode, har du brugt meget tid, du ellers kunne have brugt på at studere emnet for din opgave.

Og den tid får du ikke point for, når opgaven skal vurderes af eksaminator og censor.

Tænk på det sådan her: Censor læser det, der står i din opgave. Hun/han giver ikke point for, at du brugte de første to måneder af din opgaveproces på at lære at lave de interviews, der er grundlaget for din analyse.

Den tid, du bruger på at lære en ny metode, er tid, du kunne have brugt på at skrive en bedre opgave.

Siger jeg, at du ikke skal udfordre dig selv og bevæge dig ud af din comfort zone? Næh. Hvis du gerne vil det, er det helt fint – men hvis du gerne vil nemmere igennem, er det ikke vejen.

Læs med i næste indlæg for flere råd til, hvordan du bruger valget af emnet for din opgave til at lette hele opgaveprocessen.

One Reply to “Bedre opgaver: Valg af emne”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *